Spring til indholdet
Frivillig i Dansk Flygtningehjælp
Bliv frivillig
Kurser og arrangementer

Opholdstilladelser i Danmark – overblik og juridisk grundlag

Få indblik i de forskellige typer af opholdstilladelse på asylområdet, herunder beskyttelsesbestemmelserne, humanitær opholdstilladelse, opholdstilladelse til uledsagede mindreårige asylansøgere, opholdstilladelse som udsendelseshindret mv.

Sted Online arrangement
Efter tilmelding vil du modtage et link til arrangementet.

Kursusbeskrivelse

Udlændingelovens bestemmelser regulerer, hvem der kan få opholdstilladelse i Danmark og på hvilket grundlag, men det kan være svært at gennemskue, hvilke betingelser der er for at opnå opholdstilladelse i Danmark efter de enkelte bestemmelser, og hvordan de anvendes i praksis.

Dette kursus vil give et indblik i de forskellige typer af opholdstilladelse på asylområdet, herunder selve beskyttelsesbestemmelserne, humanitær opholdstilladelse, opholdstilladelse til uledsagede mindreårige asylansøgere, opholdstilladelse som udsendelseshindret mv.

Hør mere om både det juridiske grundlag for at meddele opholdstilladelse efter de forskellige bestemmelser, anvendelsesområdet i praksis samt retsvirkningerne af en meddelt opholdstilladelse efter de enkelte bestemmelser.

Oplægsholder

Dorte Smed, senior juridisk rådgiver i DRC Dansk Flygtningehjælp.

 

<
29 maj 2024
Midlertidighedens konsekvenser for flygtninge
>
12 jun 2024
Russiske og ukrainske asylansøgninger - en status
Siden handler om kursus lovgivning og viden