Fagligt netværk - cykelaktiviteter
Det faglige netværk lægger ud med et kort fagligt oplæg, hvorefter der vil være fokus på frivilliges erfaringsudveksling faciliteret af en konsulent.
Dato22. oktober 2024
17:00 - 18:30
Gratis
Tilmelding er ikke mulig. Tilmeldingsfristen er overskredet.
Efter tilmelding vil du modtage et link til arrangementet.
”På med cykelhjelmen, ræk hånden op, og husk at køre inde til siden!”
Er du cykeltræner, eller hjælper du med at istandsætte cykler til flygtninge og andre personer med etnisk minoritetsbaggrund? Så har du måske allerede gjort dig erfaringer om, hvordan man bedst lærer fra sig, hvordan man tilrettelægger en cykelaktivitet, eller hvordan man starter et cykelværksted. Måske er du interesseret i at høre, hvordan andre gør?
En del af vores frivillige er engageret i cykelaktiviteter rundt om i landet. Med dette online faglige netværk bringer vi jer sammen, for at I kan dele og høste erfaringer hos hinanden.
Det faglige netværk lægger ud med et kort fagligt oplæg, hvorefter der vil være fokus på frivilliges erfaringsudveksling faciliteret af en konsulent.
Anne Cathrine Lausten, konsulent i Dansk Flygtningehjælp, Frivillig, er oplægsholder og facilitator på det faglige netværk om cykelaktiviteter.
Dansk Flygtningehjælp har i 2024 særligt fokus på videns- og erfaringsdeling mellem frivillige og har derfor udviklet fem faglige netværk for frivillige. Derudover afholdes regionale fysiske faglige netværk. Vi evaluerer løbende på tiltaget.