Spring til indholdet
Frivillig i Dansk Flygtningehjælp
Bliv frivillig
For dig, der er frivillig

Ny frivillig

Velkommen som frivillig i Dansk Flygtningehjælp! Vi har samlet den vigtigste information her på siden til dig, der netop er startet som frivillig.

Velkommen

Velkommen

Rigtig hjertelig velkommen til Dansk Flygtningehjælp. Vi er glade for, at du gerne vil være med som frivillig hos os!

Her på siden finder du en kort introduktion til Dansk Flygtningehjælp,  lidt praktisk info samt link til vores principper, som du har samtykket til for at blive frivillig.

Et værdigt liv for alle på flugt

Som frivillig i Dansk Flygtningehjælp bliver du en del af Danmarks største NGO. Vi er til stede i 40 lande verden over for at beskytte, være fortaler for, og skabe en bæredygtig fremtid for flygtninge og andre fordrevne. Vores vision er et værdigt liv for alle på flugt. Vores rødder er dog i Danmark, hvor vi i over 60 år har sat flygtninges rettigheder på dagsordenen. Vi samarbejder med andre NGO’er, civilsamfundet, kommuner, offentlige myndigheder og fonde for at skabe bedre muligheder for flygtninge og fordrevne.

Vores største indsats i Danmark er det landsdækkende, frivillige netværk, som hvert år hjælper op mod 30.000 mennesker. Det er hjælp til det danske sprog, hjælp til netværk og fritidsliv, hjælp til lektier, hjælp til at søge arbejde og uddannelse, hjælp til det digitale Danmark, hjælp til at finde ud af, hvem man skal ringe eller skrive til, hjælp til at holde hovedet højt og modet oppe, når tingene er svære. Det er hjælp, som ofte forvandler sig til positive oplevelser og stærke relationer og venskaber.

Tag del i fællesskabet

Som frivillig bliver du del af et fællesskab, hvor alle ønsker at gøre en forskel for flygtninge og personer med etnisk minoritetsbaggrund i Danmark. Det er et fællesskab, som er demokratisk funderet i lokale foreninger og frivilliggrupper, og som til daglig støttes af DRC Integration. Vi håber, at du kommer godt i gang som frivillig, og at du får rig mulighed for at tage del i det lokale fællesskab og for at gøre en forskel.  

Vores historie
Vores historie
Frivilligaftalen og principperne

Frivilligaftalen og principperne

Vi vil gerne skabe trygge rammer for både dig og dem, du hjælper, og samtidigt sikre, at deltagerne i vores aktiviteter får den bedste hjælp. Derfor har vi formuleret disse principper for den frivillige indsats. Vi kalder også de 12 pricipper for "Frivilligaftalen".

Se de 12 principper

Vær med

Vær med

Kurser

Find et relevant kursus eller webinar i vores gratis kursusprogram, som udkommer hvert forår og efterår. Vi skriver ud om kurser i nyhedsbrevet, og du kan altid finde oversigten på hjemmesiden.
Se kursusoversigten

Repræsentantskabet og Frivilligforum

Stil op til valg til Repræsentantskabet, som er Dansk Flygtningehjælps højeste myndighed. Frivillige medlemmer udgør desuden Frivilligforum, som rådgiver ledelsen i DRC Integration.
Læs mere om repræsentantskabet og Frivilligforum

Regionsmøder

Deltag i regionsmøder, hvor man kan erfaringsudveksle og lære nyt. Kontakt din regionskonsulent, hvis du har idéer eller ønsker til tema eller dagsorden.

Find kontaktinfo på din regionskonsulent

Brug Dansk Flygtningehjælp

Vi er til for at støtte dig som frivillig. Kontakt din regionskonsulent eller en anden medarbejder i Dansk Flygtningehjælp, hvis du har brug for hjælp.

Du finder kontaktoplysninger på alle ansatte Dansk Flygtningehjælp, der har med frivillige at gøre, her:

Kontakt os

Kontakt Frivilligrådgivningen, som yder gratis, uvildig og tværfaglig rådgivning om blandt andet udlændingeloven og integrationsloven.

Du kan læse mere om frivilligrådgivningen og finde adresser og åbningstider her:

Frivilligrådgivningen

Hvis du som frivillig har behov for støtte til fx at sætte grænser for dit engagement eller til at kunne rumme det du ser eller hører, så kontakt vores supervisorer.

Læs mere om supervision og støtte

Centeret hjælper dig med svar på spørgsmål, der opstår i din kontakt med udsatte flygtninge.

Flygtninge og deres pårørende kan også selv få vejledning på CUF's hjemmeside:

Gå til Center for Udsatte Flygtninge

Følg med

Bladet Frivillig

Bladet udkommer på tryk to gange om året. Alle frivillige modtager bladet i deres postkasse automatisk. Det kan også læses her på siden.

Nyhedsbrev

Vores elektroniske nyhedsbrev "FrivilligNyt" bliver sendt ud til alle frivillige cirka hver 14. dag pr. e-mail.

Facebook

Følg "Dansk Flygtningehjælp Frivillig" på Facebook.

Facebookgruppen

Meld dig ind i Facebookgruppen "Frivillig i Dansk Flygtningehjælp". Her kan du selv oprette indlæg.

Instagram

Følg "Dansk Flygtningehjælp Frivillig" på Instagram

Du kan til enhver tid afmelde bladet Frivillig eller afmelde nyhedsbrevet FrivilligNyt,
hvis du ikke ønsker at modtage det.

Godt at vide

Når du er frivillig

Som frivillig i Dansk Flygtningehjælp har du i særlige tilfælde pligt til at indberette, hvis du oplever børn i mistrivsel, seksuel udnyttelse, misbrug eller chikane.

Dansk Flygtningehjælps adfærdskodeks

Dansk Flygtningehjælp har udarbejdet et adfærdskodeks, som gælder for alle ansatte og frivillige. Formålet er at beskytte de mennesker, vi er i kontakt med.

Hvis du observerer - eller får mistanke om - nogen form for seksuel udnyttelse, misbrug af position, chikane eller andre alvorlige overtrædelser begået af frivillige eller ansatte i Dansk Flygtningehjælp, vil vi bede dig rapportere dette til os.

Dansk Flygtningehjælp vil herefter tage stilling til, hvordan det skal håndteres. Denne rapportering erstatter ikke din underretningspligt.

Borgeres underretningspligt til kommunen

Som borger i Danmark har du underretningspligt til kommunen. Alle, der får kendskab til, at et barn udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling, har ifølge loven pligt til at underrette kommunen.

Det samme gælder, hvis barnet lever under forhold, der kan bringe dets sundhed eller udvikling i fare. Kommunen vurderer herefter, hvilke foranstaltninger, der eventuelt skal iværksættes. Det er muligt at underrette anonymt.

Læs mere om rapportering og underretningspligt som frivillig

Find mere

Der er meget mere at finde på hjemmesiden. Tag et kig omkring inden du smutter!

Materialer til administration
Materialer til frivillige

Materialer til administration

Se materialer