Uddannelsen til peer-to-peerfrivillig
At være peer-to-peerfrivillig betyder, at man på et eller flere områder har fælles baggrund med de deltagere, som benytter det tilbud, man er frivillig i, og at denne fælles baggrund er central for indholdet i tilbuddet.
På forældreaftnerne er den fælles baggrund, at du som frivillig og deltagerne kommer fra en anden skole- og kulturbaggrund end den danske og skal navigere i den danske skolekultur. Det giver en genkendelighed og tryghed for deltagerne, at de ved, at du kender deres situation. Det øger deres muligheder for at spejle sig i dig og dine erfaringer. Denne genkendelighed er en rigtig god håndsrækning, når man står i noget, der er nyt og anderledes og dermed kan opleves som utrygt.