Ny arbejdspligt og nyt kontanthjælpssystem
Bliv opdateret på arbejdspligt og det nye kontanthjælpssystem, som træder i kraft i 2025. Kurset giver overblik over regler, konsekvenser og praksis, så du kan sikre korrekt administration og effektiv håndtering.

Efter tilmelding vil du modtage et link til arrangementet.
Folketinget har i december 2024 vedtaget et helt nyt kontanthjælpssystem og en ny ”arbejdspligt”, som mange i vores målgruppe af flygtninge og andre med etnisk minoritetsbaggrund vil blive omfattet af i løbet af 2025. Lovændringerne vil få stor betydning for ledige flygtninge og andre etniske minoriteter på offentlig forsørgelse. Den 1. januar 2025 trådte arbejdspligten i kraft for den første del af målgruppen.
På kurset vil du som frivillig få indsigt i og viden om arbejdspligtens indhold og vilkår. Du vil også få viden om det nye kontanthjælpssystem, der får virkning fra d. 1. juli 2025, herunder de nye satser, nye tillæg, det nye fritidstillæg og et helt nyt medicintilskud.
Kurset er til dig, der gerne vil være opdateret på integrations- og beskæftigelsesområdet og have kendskab til de rettigheder og vilkår, som flygtninge og andre etniske minoriteter har i Danmark, hvis de ikke er i arbejde eller under uddannelse.
Oplægsholder
Sine Hav, specialkonsulent i Dansk Flygtningehjælp.