Spring til indholdet
Frivillig i Dansk Flygtningehjælp
Bliv frivillig
Kurser og arrangementer

Flaskejagt og hjemløshed - romaer i Danmark

Kurset giver indblik i livet som hjemløs rumænsk roma i Danmark – livsvilkår, livshistorier, og strategier som for eksempel flaskesamling.

Camilla Ida Ravnbøl
Sted Online arrangement
Efter tilmelding vil du modtage et link til arrangementet.

Hvordan overlever man på gaden i København som hjemløs migrant? Kan det betale sig at samle returpant, og hvad bliver pengene brugt til? Hvilke livshistorier har de hjemløse rumænske romaer, som vi ser samle flasker på gaden, og hvorfor er de rejst til Danmark?

Disse og mange andre spørgsmål tages op i forbindelse med kurset, hvor vi fokuserer på rumænske romaer, som lever på gaden i Danmark.

Emnerne er blandt andet økonomi og gæld, familierelationer og gadehierarkier, forholdet til Danmark og hjemlandet samt rumænske romaers historie og nuværende situation i Europa. Der drages også tråde til romaer på flugt fra krigen i Ukraine.

Undervisningen tager udgangspunkt i mange års feltarbejde blandt hjemløse rumænske romaer i Danmark og vil være interaktiv med god tid til dialog, erfaringsudveksling og spørgsmål.

Camilla Ida Ravnbøl er lektor ved Institut for Mennesker og Teknologi ved Roskilde Universitet og chefkonsulent i Forskningsenheden i Staben på Sjællands Universitetshospital. Hun har en ph.d.-grad i antropologi og har særligt fokus på etnografisk feltarbejde med udsatte og marginaliserede sociale grupper. Camilla har forsket i romaernes situation i Europa siden 2007 og har siden 2014 fulgt en gruppe af hjemløse rumænske romaer gennem længerevarende feltarbejde.

Oplægsholder

Camilla Ida Ravnbøl, lektor ved Institut for Mennesker og Teknologi ved Roskilde Universitet og chefkonsulent i Forskningsenheden i Staben på Sjællands Universitetshospital.

<
11 nov 2025
Fagligt netværk - rekruttering af nye frivillige
>
27 nov 2025
Introduktion til hverdagsrådgivning
Siden handler om kursus kurser