Ny arbejdspligt og nyt kontanthjælpssystem
Kurset giver frivillige indsigt i den nye arbejdspligt og kontanthjælpsreform fra 2025. Du får overblik over regler, satser og tillæg samt viden om rettigheder og vilkår for flygtninge og andre med etnisk minoritetsbaggrund uden for arbejde eller uddannelse.
Efter tilmelding vil du modtage et link til arrangementet.
Folketinget har i 2025 indført en ny “arbejdspligt” og et nyt kontanthjælpssystem, som mange i vores målgruppe af flygtninge og andre med etnisk minoritetsbaggrund er omfattet af, hvis de modtager offentlig forsørgelse.
På kurset vil du som frivillig få indsigt i og viden om arbejdspligtens indhold og vilkår. Du vil også få viden om det nye kontanthjælpssystem, der blev indført d. 1. juli 2025, herunder de nye satser, nye tillæg, det nye fritidstillæg og et nyt medicintilskud.
Kurset er til dig, der gerne vil være opdateret på integrations- og beskæftigelsesområdet og have kendskab til de rettigheder og vilkår, som flygtninge og andre med etnisk minoritetsbaggrund har i Danmark, hvis de ikke er i arbejde eller under uddannelse.
Oplægsholder
Sine Hav, specialkonsulent, Dansk Flygtningehjælp.