Spring til indholdet
Frivillig i Dansk Flygtningehjælp
Bliv frivillig
Kurser og arrangementer

Integrationslovgivningen

Kurset giver et opdateret overblik over rettigheder og lovgivning på udlændinge- og integrationsområdet. Du får viden om centrale regler for ophold, integration, bolig, arbejdspligt og kontanthjælp.

Sted Online
Efter tilmelding vil du modtage et link til arrangementet.

For flygtninge og andre med etnisk minoritetsbaggrund kan de mange lovændringer på udlændinge- og integrationsområdet gøre det ekstra udfordrende at navigere i samfundet. Hvilke rettigheder og muligheder har man, når man har fået opholdstilladelse i Danmark?

På kurset vil du som frivillig blive opdateret på aktuelle rettigheder, vilkår og de dele af lovgivningen, som er mest relevante for jer i jeres møde med flygtninge og andre med etnisk minoritetsbaggrund. Det vil blandt andet være modtagelse og integration i kommunen, bolig, den nye “arbejdspligt” og det nye kontanthjælpssystem, herunder satser, fritidstillæg og medicintilskud.

Oplægsholder

Sine Hav, specialkonsulent, Dansk Flygtningehjælp.

Siden handler om kursus lovgivning og viden