Hvordan trives unge ukrainere i den danske skole
Få hovedpointerne fra Børns Vilkårs nye undersøgelse om ukrainske udskolingselevers sociale og faglige trivsel, og hvad der styrker deres oplevelse af at høre til.
Efter tilmelding vil du modtage et link til arrangementet.
Mange ukrainske børn og unge har nu været i Danmark i mere end fire år, men flere har fortsat svært ved at finde fodfæste i de danske almene skoleklasser. Sproglige barrierer, ensomhed og svært tilgængelige fællesskaber præger deres hverdag i skolen, og mange mistrives.
På dette kursus får du hovedpointerne fra Børns Vilkårs nye undersøgelse om ukrainske udskolingselevers sociale og faglige trivsel i den danske skole. Du får blandt andet indsigt i, hvordan de unge ukrainere oplever mødet med den danske skole, og hvad der betyder noget for deres oplevelse af at høre til i undervisningen og blandt deres klassekammerater.
Oplægsholdere
Kristine Dyhr Berenthz og Stinna Vestergaard, analytikere i Børns Vilkår og hovedforfattere på rapporten.