Spring til indholdet
Frivillige
Bliv frivillig
Kurser og arrangementer

Fagligt netværk: Grænsesætning i frivilligt arbejde

Et fagligt netværk med fokus på grænsesætning, konkrete problemstillinger og erfaringsudveksling mellem frivillige om balancen mellem at hjælpe og passe på sig selv.

Sted De Frivilliges Hus Aalborg
Hadsundvej 35, 1. sal
9000 Aalborg
Se i Google Maps

Har du oplevet, at det kan være svært at finde balancen mellem at hjælpe og passe på dig selv? Hvornår er det okay at sætte grænser – og hvordan gør man det på en god måde? Hvad gør vi, når vi bliver i tvivl om, hvor grænsen går?

Hvis du kan nikke genkendende til nogle af disse spørgsmål, så er dette faglige netværk noget for dig.

Vi starter med et fagligt oplæg der sætter fokus på, hvorfor grænsesætning kan være svært, hvorfor det er vigtigt og giver konkrete eksempler på god grænsesætning. Herefter dykker vi ned i konkrete problemstillinger gennem erfaringsudveksling mellem frivillige, faciliteret af en konsulent. Her har du mulighed for at dele erfaringer, drøfte udfordringer og høre andre frivilliges perspektiver.

Dansk Flygtningehjælp har siden 2024 haft et særligt fokus på videns- og erfaringsdeling mellem frivillige. Derfor afholder vi både online og regionale faglige netværk, hvor frivillige kan dele erfaringer og få ny inspiration. Vi evaluerer løbende initiativet for at sikre, at det giver værdi for jer.

Vi håber, du vil være med til at dele dine erfaringer og få ny inspiration!

Obs.: Det er kun frivillige fra denne region, der kan deltage i dette faglige netværk.

Oplægsholder

 Maria Rønberg, regionskonsulent i Dansk Flygtningehjælp.

Siden handler om fagligt netværk kursus trivsel