Spring til indholdet
Frivillig i Dansk Flygtningehjælp
Bliv frivillig
Fritidspuljen

Ansøg om støtte til deltagelse i fritidsaktiviteter

Fritidspuljen giver økonomisk støtte (kontingentstøtte) til deltagelse i fritidsaktiviteter til børn og unge med flygtninge- og etnisk minoritetsbaggrund i alderen 0-17 år, hvis enten en eller begge forældre modtager overførselsindkomst, hvis forælder er enlig forsørger, eller hvis barnet er uledsaget mindreårig.

Information in other languages

ورقة معلومات حول دعم الاشتراك باللغة العربية

→  مجاني  · Arabisk 

Fritidspuljen giver økonomisk støtte til: deltagelse i organiserede forenings- og fritidsaktiviteter inden for idræt og kultur, f.eks. familieidræt, fodbold, spejder, svømning, musik og billedkunst

Der gives ikke støtte til: fitness, klippekort til aktiviteter, månedskort til træningscentre, udstyr og lignende.

Hvis ansøgningen godkendes, modtages et værdibevis på 1.000 kr., som afleveres i den valgte forening. Foreningen opkræver barnets kontingent ved at sende en faktura til Fritidspuljen på [email protected].

Der kan søges om støtte én gang per kalenderår. 

Hvem kan søge om kontingentstøtte?

Fritidspuljen giver støtte til børn og unge med flygtninge- og etnisk minoritetsbaggrund i alderen 0-17 år, som opfylder et af følgende betingelser: 

  • Barnet er uledsaget mindreårig flygtning
  • Barnets forælder er enlig forsørger
  • Mindst én af barnets forældre er på overførselsindkomst, fx:
    • Selvforsørgelses- og hjemsendelsesydelse (tidl. integrationsydelse)
    • Kontanthjælp 
    • Førtidspension
    • Dagpenge
    • SU

Når du indsender en ansøgning til Fritidspuljen, bekræfter du, at barnet opfylder betingelserne for støtte. Samtidig forbeholder Fritidspuljen sig retten til at få fremvist dokumentation fra ansøger.

Hvordan søger du om kontingentstøtte?

Før du udfylder ansøgningsskemaet, skal du finde ud af, hvilken aktivitet barnet vil gå til og aftale opstart med foreningen. Hav også oplysninger klar om barnets fulde navn, CPR-nummer, oprindelsesland, aktivitet og forening.
Læs om Fritidspuljens håndtering af personoplysninger.
  1. Udfyld det digitale ansøgningsskema nedenfor. Ansøgningen kan udfyldes af barnets forælder/værge eller af en kontaktperson, der har fået samtykke fra forælder/værge (fx en frivillig eller kommunal medarbejder).
  2. Når ansøgningsskemaet er udfyldt, modtager du en kvittering på e-mail. Din ansøgning behandles inden for 15 arbejdsdage. Har du ikke modtaget en kvittering, er din ansøgning ikke gået igennem, og du skal prøve igen.
  3. Hvis ansøgningen godkendes, modtager du et digitalt værdibevis på e-mail, som skal videresendes til foreningen indenfor indeværende år. Spørg i foreningen, hvilken e-mailadresse du skal sende det digitale værdibevis til. 

Foreningen skal indsende en faktura til [email protected] som anvist på værdibeviset (max 1.000 kr.). Fritidspuljen bestræber sig på at betale fakturaen inden for 15 arbejdsdage. Foreningen kan læse mere her:
Information til foreninger om værdibeviser fra Fritidspuljen

Kontakt