Evaluering af Ny Mor i Danmark
Evaluering af det tværsektorielle projekt Ny Mor i Danmark, der gennem alternative mødregrupper styrker børn i alderen 0–1 år og deres mødre med flygtninge- eller migrationsbaggrund i otte kommuner.

Om evalueringen
Ny mor i Danmark giver børn med minoritetsetnisk baggrund en god start på livet ved at støtte op om alternative mødregrupper.
Mødregrupperne er for babyer 0-1 år og deres mødre med flygtninge, ikke-vestlig eller østeuropæisk migrationsbaggrund. Indsatsen er et tværsektorielt samarbejde mellem DRC Integration og sundhedsplejen i de otte deltagende kommuner og familiehuse, sundhedshuse og bolig sociale helhedsplaner alt efter, hvordan indsatsen er forankret lokalt.
I evalueringen giver blandt andet svar på:
- Hvad får mødrene og børnene ud af at komme i mødregrupperne?
- Hvem er de frivillige og hvordan driver de indsatsen lokalt?
- Samarbejdet omkring ’Ny mor i Danmark’
Projektet og evalueringen er blevet til i et samarbejde med Ole Kirks Fond, som bidrager finansielt og med faglig og strategisk sparring.
Evalueringen er udarbejdet af Realize for DRC Integration i perioden april 2024 til maj 2025.
Læs mere om Ny Mor i Danmark og vores indsats med mødregrupper