Økonomisk støtte
Oplysnings- og kulturpuljen
Puljen støtter aktiviteter i frivilliggrupperne, som har til formål at formidle viden til gruppens frivillige og deltagere eller til lokalsamfundet om integration, flygtninge, lovning på udlændingeområdet, frivillighed og lignende.
Det administrative arbejde i forbindelse med puljen (behandling af ansøgninger, udbetaling osv.) varetages af Dansk Flygtningehjælp, Frivillig.
Refusion
Frivilliggrupperne lægger selv ud for udgifter. Dansk Flygtningehjælp refunderer beløbet, når organisationen har modtaget regnskab for aktiviteten med vedlagte bilag. Det skal ske senest 60 dage efter den aftalte dato for afvikling. Bevillinger til aktiviteter, der ikke er afviklet den aftalte dato bortfalder og går tilbage til Oplysnings- og Kulturpuljen. Man kan dog anmode sekretariatet om udsættelse af aktiviteten (se adresse ovenfor).
Ansøgning
Hvem kan ansøge?
Frivilliggrupper, der har en samarbejdsaftale med Dansk Flygtningehjælp, kan ansøge puljen. Ansøgningen skal være godkendt af den lokale kontaktperson/bestyrelse, inden den sendes til Dansk Flygtningehjælp. Som udgangspunkt kan frivilliggrupper ansøge puljen to gange.
Hvor meget kan man ansøge?
Der gives støttebeløb på op til 10.000 kr. enten som støtte til en konkret aktivitet eller som medfinansiering til større aktiviteter.
Hvor ofte kan man søge?
Oplysnings- og kulturpuljen kan søges én gang per år.
Hvordan søger man?
Udfyld ansøgningsskemaet, som du finder her på siden, og send det til [email protected]. Ansøgningen skal indeholde:
- Beskrivelse af aktiviteten. Bemærk, at beskrivelsen af det, I søger tilskud til, skal være i overensstemmelse med puljens formål.
- Dato for afholdelse af aktiviteten
- Forventet antal deltagere
- Detaljeret budget med angivelse af eventuel anden støtte.
- Det skal fremgå af ansøgningen, om arrangementet er åbent for andre end frivillige i den frivilliggruppe, der har ansøgt om støtte.
Behandling af ansøgere
Ansøgningerne behandles løbende. Dansk Flygtningehjælp kan afvise ansøgningen eller anvise alternative muligheder, hvis de aktiviteter, der er beskrevet i en ansøgning, er i konflikt med organisationens neutralitetsprincip, hvis det vurderes, at kvaliteten ikke er afstemt i forhold til målgruppen og/eller hvis DRC vurderer, at et tilsvarende arrangement kan afvikles for væsentligt lavere udgifter. Der kan forventes svar cirka 1 uge efter modtagelse af ansøgningen.