Spring til indholdet
Frivillig i Dansk Flygtningehjælp
Bliv frivillig
Oversigt over aktiviteter

Bisidderkorps

Frivillige bisiddere tager med som støtte ved samtaler med myndighederne.

Kontakt

E-mail bisidderkorpset
[email protected]

Kontakt bisidderkorpset via hjemmesiden
Formular

OBS: Send ikke personfølsomme oplysninger via e-mail. // Do not send sensitive information in e-mails.

Om bisidderkorpset

Hvad er en bisidder?

En bisidder er en person som tager med til samtaler hos myndigheder, hvor bisidderen fungerer som et ekstra par øjne og ører i en situation, hvor der kan være mange detaljer at holde styr på. Under mødet er det bisidderens opgave at hjælpe dig med at få overblik over din sag og støtter dig til at få en god dialog med myndighederne. De frivillige bisiddere har tavshedspligt. Det vil sige, at alt du fortæller, bliver behandlet fortroligt indenfor lovens rammer. Det er gratis at få en bisidder med. 

Hvem kan få en bisidder med?

Dansk Flygtningehjælps bisidderkorps henvender sig til flygtninge og personer med etnisk minoritetsbaggrund. Du kan derfor kun få en bisidder med fra Dansk Flygtningehjælps bisidderkorps hvis du er i denne målgruppe.

Hvornår kan du få en bisidder med?

Du kan få en bisidder med til det meste. Det gælder både i sager om udlændinge- og socialret, herunder til samtaler i kommunalt regi, i Udlændingestyrelsen, i Familieretshuset, i Sundhedsvæsenet mm.

Nogen leder efter en bisidder til enkeltstående samtaler, mens andre leder efter en bisidder som kan være en støtte i sager over længere tid. Vi bestræber os altid på, at det er den samme bisidder, der tager med, hvis der er tale om et længere forløb.

Hvorfor kan det være en fordel at have en bisidder med?

En undersøgelse lavet af Rådet for Socialt Udsatte, viser at bisiddere kan gøre en stor forskel i et sagsforløb. Både bisiddere og brugere beskriver i undersøgelsen, at de oplever at kommunikationen mellem borger og sagsbehandler forbedres i sager med bisiddere, og at sagerne i det hele taget glider nemmere. Desuden viser undersøgelsen, at sagsbehandlerne er glade for, at bisidderen deltager i samtalerne, da det sænker konflikt niveauet under samtalen.

Tavshedspligt

De frivillige bisiddere har tavshedspligt. Det vil sige, at alt du fortæller bliver behandlet fortroligt indenfor lovens rammer. 

Hvor i landet kan man få en bisidder?

DRC Bisidderkorps kan tilbyde støtte til samtaler i:

Vi er altid interesseret i, at Bisidderkorpset når ud til så mange som muligt. Så hvis du oplever et behov for Bisidderkorpset i områder, der ikke er nævnt på listen, hører vi meget gerne fra dig. Så vil vi undersøge, om der er mulighed for at udvide indsatsen.

Sådan får du hjælp

1. Kontakt os
Du ringer eller skriver til os fordi, du gerne vil have en frivillig med til en samtale. Det kan for eksempel være i kommunen, Udlændingestyrelsen eller Familieretshuset.

2. Vi finder en frivillig bisidder til dig
Vi finder en frivillig bisidder, der gerne vil hjælpe dig. Han/hun kontakter dig 1-3 hverdage, efter du har henvendt dig til os. Du aftaler med bisidder, hvor og hvornår I kan mødes og forberede jer til samtalen hos myndighederne.

3. I forbereder samtalen
Når du og bisidderen mødes, gennemgår I de dokumenter, du har med. Bisidderen hjælper dig med at blive godt forberedt til samtalen, få styr på papirer og formularer.

4. Samtalen
Under samtalen holder bisidderen sig i baggrunden. Du skal selv fortælle om din sag og svare på de spørgsmål, der bliver stillet. Bisidderen lytter med, tager noter og hjælper dig med at få stillet de spørgsmål, du gerne vil have svar på. Når mødet er slut, taler du med bisidderen om, hvordan samtalen gik, og hvad der videre skal ske.

Bliv frivillig bisidder

Hvis du har lyst til at være med som bisidder, kan du sende en mail til [email protected] med en kort beskrivelse af dig selv, og hvorfor du har lyst til at være med som bisidder.

Som bisidder bestemmer du selv, hvilke og hvor mange sager du påtager dig, men det er forventet, at du har tid, lyst og mod på løbende at påtage dig opgaver som bisidder. Det er nødvendigt, at du har en fleksibel hverdag, da samtaler med de danske myndigheder typisk vil ligge på hverdage mellem klokken 8 og 16.

Som bisidder får du grundig introduktion til bisidderrollen og løbende sparring med de øvrige bisiddere og projektkonsulenten. Derudover får du dækket de transportudgifter, du måtte have i forbindelse med din rolle som bisidder og mulighed for at deltage i DRC Dansk Flygtningehjælps kurser.

Selvom man som bisidder skal holde sig i baggrunden under samtalen, så er det min oplevelse, at jeg gør en forskel. De personer jeg har været bisidder for har været meget nervøse forud for samtalerne, og jeg føler, at jeg i den sammenhæng har kunne være med til at skabe en rolig stemning.

/  - Bisidder i DRC Bisidderkorps

Artikel om bisidderkorpset i bladet Frivillig

Flygtninge kan få en frivillig bisidder med til samtaler hos myndighederne
Flygtninge kan få en frivillig bisidder med til samtaler hos myndighederne

1 fil(er)

Se også

Siden handler om bisidder bliv frivillig