Oversigt over aktiviteter

Online lektiehjælp

Vi har over 80 dygtige frivillige, som står klar til at hjælpe med lektier, afleveringer og opgaver. Online støtte til lektiehjælp for børn i folkeskolen, unge på gymnasiet og studerende på videregående uddannelser med flygtninge- eller etnisk minorietetsbaggrund.

Sådan får du online lektiehjælp


1. Bliv medlem af Facebookgruppen
Anmod om at blive medlem af:
Facebookgruppen DRC Lektiehjælp Online

2. Fortæl, hvad du skal have hjælp til
Skriv et opslag inde i Facebookgruppen, hvor du fortæller, hvad du har brug for hjælp til. Beskriv opgaven, hvilken klasse du går i/niveau og hvornår du skal aflevere.

3. Du bliver kontaktet
Herefter vil du i Facebookgruppen blive kontaktet af en lektiehjælper. Du aftaler med ham/hende, hvordan I skal snakke sammen, f.eks. Messenger, Skype, Facetime eller andet.

OBS: De frivillige er ikke professionelle rådgivere, undervisere eller eksperter indenfor undervisning. 

 

I denne korte video kan du se, hvordan du får lektiehjælp med DRC Lektiehjælp Online.

Online lektiehjælp

I hele landet

Lektiehjælpen er online og tilbydes i hele landet.

Lektiehjælp 1-1

Du matches med en frivillig som træner med dig via WhatsApp, FaceTime, Messenger, Teams eller lignende.

I lukket Facebookgruppe

Lektiehjælpen administreres i en lukket Facebookgruppe, som er bemandet og overvåget af en konsulent fra Dansk Flygtningehjælp.

Kontakt

Bliv frivillig online lektiehjælper

Har du lyst til at hjælpe flygtninge og personer med etnisk minoritetsbaggrund med lektier og opgaver? Rigtig mange børn, unge og voksne går i skole uden mulighed for hjælp eller støtte til lektierne. Som frivillig lektiehjælper online er du gennem positiv voksenkontakt med til at give brugerne et godt skoleliv, og dermed styrker du også deres fremtid.

Hvad skal man kunne for at hjælpe med lektier?

Som frivillig i DRC Online Lektiehjælp, er du med til at skabe et trygt online univers, hvor børn og voksne kan få hjælp til deres lektier. Du behøver ikke være uddannet lærer, men skal blot have tid og lyst til at hjælpe. Ligeledes behøver du ikke en specifik faglighed for at være med. Du kan vælge kun at hjælpe med dansk, hvis det er det fag, du er tryggest i.

Lektiehjælpen Online foregår på Facebook i en lukket gruppe. Som frivillig har du stor frihed til at vælge, hvornår du har mulighed for at hjælpe. Du logger blot på siden, og kontakter selv brugerne, når du ser et opslag du kan hjælpe med. Skriv gerne en kommentar og afvent svar. Herefter aftaler I sammen hvornår I vil gennemgå lektierne. Kontakten mellem jer kan nu køre videre på en anden kommunikationskanal, som I selv aftaler indbyrdes, f.eks. Messenger, Teams, FaceTime, WhatsApp, telefonopkald eller Skype.

Facebooksiden er bemandet og overvåges af en konsulent fra DRC Dansk Flygtningehjælp. Vi sikrer at der indhentes børneattester på de frivillige, samt hjælper brugerne med opslag når det ønskes.

Sådan gør du, hvis du vil være frivillig

Tilmeld dig direkte på Facebooksiden: DRC Lektiehjælp Online, eller kontakt projektkonsulent Michelle Toft på [email protected]

Lignende aktiviteter