Til dig, der arbejder med hverdagsrådgivning: Her kan du finde materialer til hjælp og inspiration.
Materialer til hverdagsrådgivning
Forlængelse af opholdskort og opholdstilladelse (asyl)
11 dec 2024
Ansøgning om konventionspas (flygtningepas) og fremmedpas
11 dec 2024
Henvisningsguide for hverdagsrådgivere til Dansk Flygtningehjælps tilbud og eksterne landsdækkende rådgivningstilbud
29 nov 2023
Hverdagsrådgivning
08 dec 2022
Hjælp til selvhjælp i praksis
10 dec 2020
Fagligt netværk for hverdagsrådgivere
Vær med i det faglige netværk for hverdagsrådgivere. Netværket mødes et par gange om året.
Med faglige netværk bringer vi frivillige sammen på tværs af frivilliggrupperne. Her kan du få inspiration til din aktivitet, og du kan møde frivillige fra andre grupper, der er frivillige i samme type aktivitet som dig.
Som frivillig er det din rolle at støtte brugerne, men du kan aldrig handle på vegne af vedkommende. Sidder I sammen til et møde eller ved siden af hinanden i et telefonopkald, kan brugeren mundtligt give tilladelse (fuldmagt) til, at du spørger eller svarer på vegne af vedkommende.
I enkelte tilfælde kan det være nødvendigt at kontakte en myndighed for at aftale et møde eller indhente yderligere oplysninger i dagtimerne, hvor det ikke er muligt at sidde sammen. I dette tilfælde skal du bruge en engangsfuldmagt.
Fuldmagten gælder kun én gang og begge parter skal skrive under på blanketten, som du skal fremvise (eller sende et foto af) til den myndighed, du kontakter. Vær opmærksom på, at nogle myndigheder har sin egen fuldmagtsprocedure både for mundtlig og skriftlig fuldmagt.
I helt særlige tilfælde kan du have brug for at modtage og midlertidigt opbevare personlige oplysninger om den person, du hjælper. Men det kan være lovstridigt at opbevare persondata.
I den situation er det derfor vigtigt, at både du og personen du hjælper har underskrevet en samtykkeerklæring, der giver dig ret til at modtage og opbevare oplysningerne.
En del frivillige oplever at være i tvivl om kommunens forpligtelser i forhold til flygtninge og deres familie.
Hvilke opgaver skal kommunen udføre, og hvilke opgaver kan kommunen udføre?
Tvivlen om kommunens forpligtelser kan også hænge sammen med usikkerhed om, hvornår du udfører opgaver, som burde varetages af kommunen. Andre gange kan tvivlen mere handle om, hvilke rettigheder en flygtning kan påberåbe sig over for en kommune.
Denne oversigt kan forhåbentlig hjælpe til lidt afklaring. Vi har Frivilligrådgivningen i Dansk Flygtningehjælp, hvor både flygtninge og frivillige kan søge råd og vejledning.
Mange ønsker at finde en bedre bolig og spørger frivillige om hjælp. Særligt de, der er boligplaceret i midlertidig indkvartering, har ofte et ønske om bedre eller større bolig.
Det er helt forståeligt, men det er svært at finde en bolig, særligt i Københavnsområdet. Kommunen er ikke forpligtet til at finde en permanent bolig til flygtninge og familiesammenførte.
Som frivillig kan du hjælpe på samme vis, som hvis det var dig selv, der skulle søge ny bolig. I guiden finder du nyttig viden, som kan hjælpe dig med at støtte flygtninge med boligsøgningen.
På portalen ekurser.nu finder du en lang række små film om hverdags-IT.
Filmene dækker en lang række emner inden for borgerservice, online kulturtilbud, IT-sikkerhed, handel på nettet, nyttige tjenester for studerende - og meget mere.