Spring til indholdet
Frivillig i Dansk Flygtningehjælp
Bliv frivillig
Vær med som frivillig

Om at være frivillig i Dansk Flygtningehjælp

Der er mange måder, du kan hjælpe på. Læs med her på siden og se, om du har lyst til at prøve kræfter med det frivillige arbejde i Dansk Flygtningehjælp.

Alle kan være med

Alle over 18 år har mulighed for at blive frivillig.

Individuelt eller med andre frivillige

Vær frivillig i en gruppe, alene eller online.

Brug et par timer

Typisk bruger man et par timer om ugen eller måneden som frivillig.

Der er mange måder at være frivillig på

Der er mange måder at være frivillig på

Er du mest interesseret i at blive tilknyttet i en fast relation med et medmenneske, du vil støtte? Eller vil du hellere yde bistand til forskellige personer i kortere møder? Vil du være frivillig på faste ugedage, eller passer det dig bedst at træde til, når der er behov, og når du kan? Vil du være frivillig sammen med andre frivillige, eller vil du hellere være i en mere individuel aktivitet. Måske har du lyst til at være med i administrative opgaver, eller kunne du tænke dig at være i en lederfunktion? 

Måden du er frivillig på, afhænger af, hvilken aktivitet du er tilknyttet, og hvilken frivilliggruppe du er med i.  Der er ligeså mange måder at være frivillig på, som der er mennesker. Men der er nogle grundlæggende forskelle, som kan være med til at gøre forskellen for dig. Se i oversigten nedenfor, hvilke muligheder der er.

Vær opmærksom på, at det ikke er alle aktiviteter, som findes nær dig. Du er dog altid velkommen til at kontakte os for at få hjælp til at starte en ny aktivitet selv.

Hvad vil du helst?

Her kan du se en oversigt over, hvilke muligheder der er, og hvilke aktiviteter der er relateret hertil. Følg linkene og læs mere om aktiviteterne, og om hvordan du kan arbejde frivilligt i dem.

Være med i en gruppe som tilbyder undervisning faste ugedage
LektiehjælpSprogtræningCykelkurser

Være med i en gruppe, som arrangerer sociale aktiviteter 
MødregrupperKlubber for børn (Leg og læring)

Give hjælp online, via app eller telefon
Online sproghjælpOnline lektiehjælp

Yde råd og vejledning på faste ugedage
FrivilligrådgivningenHverdagsrådgivningen

Være tilknyttet i en 1-1 relation
NetværksfamilierMentorstøtteLivet går videreFritidskorpset

Yde bistand ved lejlighed
Hverdagstolke | Bisidderkorps

Være koordinator/leder
Alle aktiviteter

Lave bestyrelsesarbejde/administrativt arbejde
Alle aktiviteter

Åben for det hele!
Alle aktiviteter

Spørgsmål og svar om at være frivillig i Dansk Flygtningehjælp

Du skal bare udfylde tilmeldingen, så bliver du kontaktet af en medarbejder fra Dansk Flygtningehjælp eller en af vores lokale frivillige koordinatorer, som hjælper dig med at komme i gang som frivillig.

Langt hen ad vejen er det op til dig, hvad du har lyst til at være med til, og det kommer selvfølgelig også an på, hvor du bor i landet, og hvor stor den lokale frivilliggruppe er. Hvis du har lyst kan vi også hjælpe dig i gang med at starte noget nyt op. Det vigtigste for os er, at vi skaber relevante tilbud og løsninger til flygtninge i Danmark. Få et overblik over, hvad vi laver på vores side om aktiviteter og projekter.

Se en oversigt over aktiviteter

Det er forskelligt alt efter hvilken aktivitet, du deltager i, og hvilken frivilliggruppe og aktivitet du er med i. Nogle frivillige deltager i lektiehjælp om eftermiddagen, hvor man har et fælles vagtskema, mens andre mødes med deres flygtningeven med jævne mellemrum. Som udgangspunkt siger vi, at man gerne skal kunne deltage i hvert fald et par gange om måneden.

De fleste flygtninge taler lidt dansk, og hvis du møder nogen, der har svært ved at forstå dig, eller som du har svært ved at forstå, kan I bruge fagter. Nogle frivillige bruger Google Translate. Begge dele virker overraskende godt, og det mange har gode oplevelser ved at finde et fælles sprog og forståelse. Og så kommer man langt ved at være en smule opmuntrende og skabe et trygt rum, hvor det er ok at lave fejl.

Ja! Vi har nogle dygtige frivillige koordinatorer, som giver dig en god introduktion til rollen som frivillig og giver dig et overblik over de lokale muligheder for at være med. Koordinatoren støtter dig hele vejen, og du kan altid kontakte medarbejdere i Dansk Flygtningehjælp, hvis du skulle støde på problemer eller har spørgsmål.

Ja! Hvis livet giver dig for meget om ørerne i en periode, kan du få brug for en pause fra dit frivillige arbejde, og det er selvfølgelig helt ok. Det er bare vigtigt, at du kontakter den lokale frivilligkoordinator eller medarbejder i Dansk Flygtningehjælp for at sige, du har brug for en pause. Og hvis du får brug for at stoppe helt som frivillig, så er det selvfølgelig også helt ok. Bare sørg for at sige det tydeligt til din lokale koordinator eller en medarbejder.

Hvis du modtager offentlige ydelser, bør du være opmærksom på, at der kan gælde en række regler, når det kommer til mængden og typen af frivilligt arbejde, du må varetage.

Læs en fyldestgørende guide om reglerne for frivilligt arbejde, mens man modtager offentlige ydelse.

Frivilligt arbejde i København, Aarhus, Odense - eller tæt på, hvor du bor?
Frivillig i hele landet

Frivilligt arbejde i København, Aarhus, Odense - eller tæt på, hvor du bor?

Vi har aktiviteter og frivilliggrupper over hele landet. Du kan være frivillig i de store byer som København, Aarhus, Odense og Aalborg, hvor du vil finde de fleste muligheder. Men vi har frivilliggrupper og muligheder for at være med som frivillig i de fleste områder i landet.

Sådan bliver du frivillig

Udfyld et tilmeldingsskema og bliv kontaktet
Læs mere om dine muligheder
Søg frivilliggrupper eller aktiviteter i dit område
Se aktuelle opslag

Kontakt os for at høre mere om mulighederne i dit område

Siden handler om bliv frivillig